Hvad er en lignelse?
I Det Nye Testamente ser man ofte, at Jesus besvarer et spørgsmål ved at fortælle en lignelse. Men hvad er
en lignelse? Hvorfor benyttede Jesus disse fortællinger, og hvordan kan lignelsernes tematikker relateres til noget, som eleverne kender fra deres egen hverdag i nutiden?
Fupz’ke lignelsers helt store didaktiske styrke er dets måde at henvende sig til målgruppen. Her er forfatterens sprog og illustrationerne med til at nutidsgøre lignelserne og trække dem ind i en mere livsverdensnær kontekst for eleverne. Man kan med fordel lade eleverne arbejde i grupper om at trække det vigtigste ud af lignelsen. Hvad handler den egentlig om og
hvorfor har man i sin tid skrevet den? Hvad har hensigten været dengang og kan vi overhovedet bruge denne lignelse og lignelser til noget i dag? Man kan også sammenligne Fupz’s tekst med den originale lignelse, som står bagerst i bøgerne.
Eleverne arbejder med fire Fupzske lignelser
Eleverne arbejder to og to og vælger en af Kim Fupzs fire bøger med lignelser, der medfølger i klassesæt med i alt 12 bøger. Eleverne læser højt for hinanden på skift som veksellæsning.
Først læses den oprindelige lignelse fra Det Ny Testamente og derefter læses den valgte bog på samme måde.
Lignelser med krop og leg
Nu skiftes der fokus til at eleverne skal arbejde kropsligt og sanselig med lignelserne. De guides nu til at gennemføre små lege og øvelser, hvor de arbejder kropsligt og sanseligt med tolkningen af fire udvalgte lignelser.
Eleverne digter deres egne lignelser
Til sidst skal eleverne skrive deres egne lignelser ud fra en af de lignelser de allerede har arbejdet med. Det kan være en fordel at eleverne arbejder parvis for at.
Tilmeldte lærere modtager:
- Lærervejledning med baggrundsmateriale og konkrete undervisningsforslag.
- Klassesæt med 12 bøger med Kim Fupz lignelser
- Hjemmeside med instruktionsvideoer til leg og øvelser

