Hvidstengruppen – Nogle må dø, for at andre kan leve

Konfirmand

I dette forløb bruges klip fra filmen Hvidstengruppen til at sætte konfirmanderne i gang med at arbejde med det store kristne og etiske paradoks, der også er filmens undertitel:

Nogen må dø, for at andre kan leve!

I disse år hvor nyhederne dagligt rapporterer om krigens ofre i Ukraine, er dette tema blevet nærværende og relevant for børn og unge i Danmark på en ny måde. Ved at bruge udvalgte klip fra filmen som optakt bliver rammen sat, så konfirmandernes egne holdninger kan komme i spil i gruppearbejdet. Tilmeldte konfirmandundervisere modtager dvd samt et link til streaming af filmen og en vejledning til arbejdet med filmens temaer i konfirmandstuen.

UDVIDET FORLØB:

Afhold en hel konfirmand temadag!

Det er også muligt at bestille et udvidet forløb med aktiviteter, som egner sig til at afholde en konfirmanddag på 4 – 6 lektioner. Det kræver at vi kan stille med 3 frivillige til at bemande aktivitetsposterne på dagen sammen med Frank fra SKKS. Alle rekvisitter og telte til aktiviteterne udendørs opstilles og klargøres af SKKS. Nedenfor kan I se et forslag til et sådant udvidet forløb.

Hvidstengruppen med aktivitetsposter som konfirmanddag (6 lektioner)

1: Introduktion til dagens program, filmen og temaet v. SKKS (10 min.)
2: Afspilning af Klip fra filmen inkl. våbennedkastning (30 min.)
3: Gruppearbejde Del 1: Hvad eller hvem vil du dø for? (20 min)
4: Gruppearbejde Del 2: Hvordan kan man tro på at Guds søn døde for at give os liv? (20 min)
PAUSE (15 min)
5: Grupperne agerer Hvidstengrupper og dyster om at vinde på 4 aktivitetsposter (90 min)

Post A: Signalgivning ved våbennedkastning med morsekoder og lygter
Post B: Grupperne dyster om at stjæle flest liter benzin fra tyske lagre
Post C: Præcisionskast med håndgranat-attrapper. Hvem laver mest sabotage
Post D: Stafetløb med sårede gruppemedlemmer på båre.
6: Fællesspisning: Eleverne laver mad over bålfade. Menu: Hotdogs og skumfiduser (45 min)

Tilmelding