Projektet består af fortællingen Englemysteriet og en tilhørende lågekalender. Hver skoledag i december læses et kapitel af fortællingen og der åbnes en låge i kalenderen. Fortællingen knytter sig hver dag til en engel, som optræder i enten Det gamle Testamente, Det nye Testamente, Koranen, salmer eller i folketroen. Lågekalenderen indeholder en illustration til dagens kapitel. Lærervejledningen giver inspiration til en kort samtale i relation til fortællingen og dagens engel samt forslag til en efterfølgende aktivitet.
Julekalenderfortælling om Selma og Svante
Den gennemgående historie i projektet handler om de to børn, Selma og Svante, der det meste af deres liv har boet sammen med forældrene i Grønland. Nu vil deres forældre gerne tilbage til Danmark og bo i nærheden af bedsteforældrene Jytte, der er præst, og Mogens, der er pensionist.
Selma og Svante er næsten kun lige landet med flyveren, da de skal op på præstegårdens gamle loft efter julepynt og der finder de en mystisk pakke, som indeholder 17 gamle kartonæsker med fine bånd omkring.
På hver æske er der et lille skilt, hvor der med sirlig håndskrift er skrevet et nummer.
Engle KREA-aktivitet til hver dag i december
Det viser sig, at der nede i hver æske ligger en seddel med et nummer eller et rim, som peger i retning af en eller flere engle. Heldigvis er farfar velbevandret i folketroens engle, mens farmor er vidende om alle de engle, der findes i hhv. Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Koranen eller salmerne, og på den måde finder børnene frem til den engel, som dagens hint peger i retning af. Hver dag tegner eller laver Selma og Svante en engel, som hænges op på en snor under loftet i bedsteforældrenes stue.
I materialet lægges der op til, at eleverne på samme måde laver engle, der kan hænges op på en tørresnor i klasseværelset.
TILMELDTE LÆRERE MODTAGER:
- Lærervejledning
- Klassens store låge-julekalender
- Oplæsningshæfte med fortællingen
- Klassesæt med engle skabeloner

